Nu har jeg nået målet! og har klaret sidste opgave med Facebook. Den er egentlig temmelig sjov, og jeg tror også, der kunne være muligheder i den (ud over de overvågningsmuligheder for PET og CIA, som sammensværgelsesteoretikerne påstår). På Facebook har jeg fået venner, har oprettet en gruppe for "Rebild Bibliotekerne, som vi måske kan bruge til noget senere hen, og har tilknyttet mig resten af gruppen af Biblioteksansatte i Region Nord. Der er en del skrammel på siden, men også en del skørhed, f.eks. grupper som: "Røsnæspølsens befrielsesfront", "Foreningen mod rosiner i bagværk" (som jeg nok hælder mest mod), og dens modsætning: "Foreningen for rosiner i bagværk","Drop kniven - brug dejskraber", "Folk der elsker sovs" (med en ihærdig sovseelskerillustration).
Alt ialt har jeg grinet en del, haft tungen i højre mundvig indimellen, og nu altså nået alle 23 ting!
Men det er ikke slut med dem for mig. Der er meget at gå videre med, så det gør jeg!
Viser opslag med etiketten 23tingnordjylland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 23tingnordjylland. Vis alle opslag
mandag den 28. januar 2008
tirsdag den 15. januar 2008
Levende billeder klemt ud af YouTube'n og ind på Ydebloggen
Sikke mange levende billeder, man kan finde på YouTube, hvor jeg har surfet rundt og grinet og måbet. Ikke alle videoers kvalitet er i absolut top, men hvad? Googlevideo er en god søger til de levende billeder. MySpace er vældig spændende med al den musik, man kan hitte her. Vodpod er god som oplagringsplads til videoer. Der er jo også en styrtende masse NetTv at fortabe sig i.
Her i indlægget har jeg en video med nu afdøde Natasja, som jeg har tilbragt en sommer med på Jamaica med for nogle år siden. Hun var et supertalent! På videoen ses også min niece Sade som danser:
Her i indlægget har jeg en video med nu afdøde Natasja, som jeg har tilbragt en sommer med på Jamaica med for nogle år siden. Hun var et supertalent! På videoen ses også min niece Sade som danser:
fredag den 11. januar 2008
Mine lyttelapper er helt rosa af: Last.fm, Postcast og Netradio...
Nøj, hvor har jeg lyttet og nydt det musikeldorado, jeg har været igennem i denne uges programpunkt!!På Last.fm har jeg fået konto og har her lavet en lille reggaeplayliste. Den kan prøves af længere nede på min blog! Så har jeg lyttet til at hav af Netradiostationer, været på Musicovery og Liveplasma, som også begge er ret sjove. Jeg har kigget ind i Podhead'et, har oprettet iTunes, har hentet masser af podcasts til denne og min Googlereader og fundet podcastgadgets til i-google. Der er meget at hente på DR, hvor jeg har lyttet til gamle programmer om Gasolin, set sjove videoer, har podcastet en ret spændende udsendelse: "Feminint forstærket", hvor en række unge, kvindelige musikere fortæller. (er også udgivet i bogform).
Til venstre i dette indlæg ses "Valravn's" kvindelige forsanger, som er fra Færøerne. De optræder live i Kulturstationen under "Endagstur til Middelalderen" d. 4.4.08 kl 18, hvor man kan se filmen "Arn-Tempelridderen", som bandet har lavet musik til, derpå er der Middelaldermiddag og så Valravnkoncert, som man også kan danse til.
onsdag den 19. december 2007
Billedleg med Picasa, Flickr mm.
Nu har jeg leget med billeder på Picasa og Flickr, har flikket med fotos på flere af de øvrige billedredigeringssider, har sendt et tosset julebillede til 23tingnordjyllands julegalleri, har delt billeder med andre, har inviteret andre til at kigge med i mit album og meget andet billedhalløj. Der er ingen tvivl om, at disse hjæplemidler fint kan bruges fremover i blogs og til andet i dagligdagen. Man kan se mit julebillede her ved siden af, hvor jeg afsynger "Jul-jul-jul...". lyden må vente til jeg har lært at indsynge sange i en evt. senere opgave. I lørdags så jeg et "Drømmespil" på Betty Nansen Teatret i København: ren musik og magi for øjnene og de andre sanser! Se mere om det nederst på min blog. Og så er der vist bare det med: God jul!
Forresten: BLOG, BLOG, HURRA!! Jeg vandt en præmie hos overdommerne for min blog.
Forresten: BLOG, BLOG, HURRA!! Jeg vandt en præmie hos overdommerne for min blog.
fredag den 7. december 2007
Min bogreol i LibraryThing er nu på siden
LibraryThing er nu prøvet af, og der er forbindelse dertil fra min blog her. Jeg er også meldt til 23tingnordjylland's fælles LibrayThing-boganbefalingslister. Det her kan der sagtens arbejdes meget mere med.
onsdag den 5. december 2007
Google dokumenter og Ydes Wiki-mani!
Nu har jeg leget med Google dokumenter, selv om det er lidt drilagtigt, og jeg ikke har kunnet bevare enkelt- linjeafstand fra dokumentet over i min blog; men pyt! Nu er det nok heller ikke det redkskab, jeg vil bruge mest.
Derimod er Wiki minsanten spændende. Jeg blev aldeles fanget ind af det, og har oprettet og redigeret på livet løs, så der nu både er noget om Skørping Bibliotek, Kulturstationen, Kulturen, Rebild Kulturskole, Kinorevuen, noget mere om Rebild Bibliotekerne osv. Der er lavet ekterne links og krydshenvisninger mellem alle de artikler, jeg har oprettet og redigeret i. Det er lige før, jeg er blevet Wikiman!
Derimod er Wiki minsanten spændende. Jeg blev aldeles fanget ind af det, og har oprettet og redigeret på livet løs, så der nu både er noget om Skørping Bibliotek, Kulturstationen, Kulturen, Rebild Kulturskole, Kinorevuen, noget mere om Rebild Bibliotekerne osv. Der er lavet ekterne links og krydshenvisninger mellem alle de artikler, jeg har oprettet og redigeret i. Det er lige før, jeg er blevet Wikiman!
fredag den 9. november 2007
Delikat ide med del.icio.us
Nu har jeg lagt gode musiklinks ind på del.icio.us samt nogle lokale, og jeg har lavet knapper, subskiberet osv. Det kan blive et nyttigt redskab. I morgen har vi koncert med Etienne Mbáppe og Su La Také fra Camaroun her i Kulturstationen, så der kan man få rørt dansebenene til afrikanske rytmer.
mandag den 5. november 2007
Nu har jeg fået mig en personlig side
Jeg har nu tumlet lidt rundt på og med min personlige iGoogle-side, hvor jeg har mail, feeds, gode links, egen blog, lokalt vejr og mange andre godbidder. Jeg har ændret lidt til og fra på designet og farverne. Det tegner altsammen lyst selv om vejret bliver mere bidsk og det mørkner mere og mere. Jeg synes, det er sjovt det her med de 23 ting.
fredag den 26. oktober 2007
Feeds er da egentlig smart!
I denne uge blev jeg helt grebet af at lave feeds. Jeg har lavet en hel liste i Google Reader med feeds til gode biblioteks- og musikhjemmesider, og så har jeg lavet feeds til alle mine kollegers blogs her i Rebild, så jeg kan følge deres mindste bevægelser på deres blogger. Jeg har også lagt en feed ind på min blog til de 23 ting i Nordjylland. Se bare nedenfor. Har du lyst til lidt afrodans, så kig under fotoet af Eivør her nedenfor på bloggen!
onsdag den 17. oktober 2007
Mens andre ferierer, blogger jeg
Nu har jeg prøvet at skifte farver, tilføje et par gode links, lidt om Evør-arrangement, og så har jeg skiftet navn på bloggen. Kig bare nærmere nedenfor.
torsdag den 11. oktober 2007
Anden uges 23-tingaktiviteter
Nu har jeg Chattet via Google-talk og Meebo og lavet G-mail, så nu mangler jeg vist bare at G-maile med eksperterne. Der er mange fine Blogs, synes jeg.
onsdag den 3. oktober 2007
Forventninger til 23 ting
Jeg regner med, at jeg får mere viden om, hvordan man gebærder sig på de nye netformer, og bliver i stand til selv at navigere der, bruge redskaberne her, og bedre til at rådgiver Bibliotekets brugere, når de vil i gang, så andre også får nytte af mine erfaringer og nye min nye viden.
Abonner på:
Opslag (Atom)